HJEM

ALPE El-Autorisation ApS

Et sikkert valg

ALPE El-Autorisation tilbyder el-branchen et anderledes koncept ved bl.a. at tilbyde eksperthjælp inden for autorisation og udførelse af korrekte el-installationer.

 

Virksomheden henvender sig hovedsagligt til elektrikere, som driver enkeltmandsvirksomhed og som ønsker at udføre autorisationskrævende arbejde for egne kunder.

 

ALPE El-Autorisation arbejder ud fra den overbevisning, at de elektrikere, som allerede er, eller ønsker at blive selvstændige, har deres egne loyale kunder, men grundet manglende autorisation ofte ikke kan udføre alle typer arbejdsopgaver. Derfor tilbyder vi et samarbejde, som indebærer, at du fremadrettet kan sige ja tak til autorisationskrævende opgaver.

 

Vi har igennem mange års erfaring inden for el-branchen erfaret, at rigtig mange elektrikere ønsker at være ude hos kunderne og ikke på kontoret for at skrive fakturaer, rykke for manglende betalinger og bruge en masse tid på andet papirarbejde.

 

Hos ALPE El-Autorisation har vi løsningerne, som letter dig fra disse opgaver, så du kan bruge din tid hos kunderne og ikke på kontoret.

 

For nærmere information er du meget velkommen til at kontakte os og få en uforpligtigende snak om, hvad vi kan bidrage med til netop din virksomhed.